Tre kærrer til Rørby Johansen
Rørby Johansen A/S Herlufmagle har netop afhentet disse tre tre-akslede 24 tons Kel-Berg tipkærrer fra Lastas i Hedensted.
Kærrerne står på tre ni-tons SAF-aksler med skivebremser, hvor der er monteret lidt på første aksel.
De er opbygget med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Kassen er opbygget med tophængte sider fremstillet i 40 mm alu-profiler, to-delt bagklap, hvor den øverste er fremstillet i 40 mm alu-profiler og nederste del fremstillet i 6 mm Hardox-stål.
Front er fremstillet i 3 mm 690-stål med to styk udvendig rundstænger som trin samt to styk indvendig U-profiler som trin. De leveres desuden med lyseblå 650g/m2 rullepresenning monteret på 80 mm aluminiumsrør.
Kærrerne er leveret af Anders Larsen.