23948sdkhjf

Gottfried Eymer fratræder DB Cargo Scandinavia

Fortsætter DB-karrieren i ECR.

Gottfried Eymer, administrerende direktør i DB Cargo Scandinavia - det danske datterselskab af det store tyske jernbaneselskab DB Cargo - er fra 1. juli udnævnt til administrerende direktør i det franske DB Cargo-datterselskab ECR (Euro Cargo Rail), der er den største private jernbanevirksomhed i Frankrig.

Det oplyser DB Cargo Scandinavia i en skriftlig meddelelse.

En drivkraft

Gottfried Eymer kom til DB Cargo Scandinavia i 2012. Inden da var han administrerende direktør i Cobra S.A. i Bruxelles og inden da Vice President Strategy i Deutsche Bahn i Berlin.

- Gottfried Eymer har kontinuerligt fremmet virksomhedens profil som den ledende jernbanevirksomhed i den skandinaviske korridor mellem Danmark, Sverige og Europa. Store kunder fra stål-, papir- og automobilbranchen er afhængige af DB Cargo Scandinavians tjenester. Gottfried Eymer har i sin tid i Danmark blandt andet fokuseret på at sætte banegods på den politiske dagsorden igen og desuden været en af de drivende kræfter bag etableringen af interesseorganisationen Dansk Banegods, lyder det i meddelelsen fra selskabet.

Ekspertise og knowhow

Ifølge Jürgen Wilder, administrerende direktør i DB Cargo AG, drager ECR god nytte af Eymers erfaring:

- Udnævnelsen af Gottfried Eymer er en fortrinlig nyhed, og med Gottfried Eymer følger en ekspertise og knowhow fra branchen, som er en væsentlig faktor for den videre udvikling af Euro Cargo Rail. Jeg ønsker også at takke Alain Thauvette, den afgående administrerende direktør, for hans kombinerede arbejde i ledelsen af ECR og bestyrelsesarbejdet i DB Cargo AG. Alain Thauvette vil sikre en fin overgang mellem ham og Gottfried Eymer, siger Wilder.

Udnævnelsen af en ny administrerende direktør finder sted i løbet af sommeren. I den mellemliggende periode vil økonomidirektør Oliver Gesche fungere som konstitueret administrerende direktør.

Gottfried Eymer og familie forbliver bosiddende i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063