ICHCA retter misforståelse
Den uafhængige non-profit maritime organisation ICHCA (International Cargo Handling Coordination Association) har offentliggjort en rundskrivelse, der ifølge organisationen vil skabe mere klarhed over de forestående VGM-regulativer.
ICHCA fortæller i en skriftlig meddelelse, at der på et møde i den maritime sikkerhedskomite under den internationale maritime organisation IMO i maj blev udtrykt bekymringer, hvad angår SOLAS-kravene og VGM.
Derfor udsendte IMO efter mødet en rundskrivelse, hvis indhold ICHCA nu offentliggør for at rette en misforståelse.
ICHCA skriver:
- Indholdet af rundskrivelsen er selvforklarende, men alligevel er nogle af modtagerne af den fejlagtige overbevisning, at det betyder, at SOLAS-kravene er blevet udskudt i tre måneder frem til 1. oktober 2016. Dette er ikke rigtigt, idet cirkulæret blot opfordrer til en ”praktisk og pragmatisk” tilgang til omladning af gods. Det er stadig et krav at få VGM for den pakkede container ved enten at benytte sig af metode eller 2 fra 1. juli 2016, lyder det fra ICHCA.