IFOY-priserne uddelt på CeMAT
Den prestigefyldte IFOY-prisuddeling er løbet af stablen i forbindelse med CeMAT 2016 – den store tyske messe for intralogistik og supply chain management i Hannover.
IFOY, International Forklift truck Of the Year, hædrer branchens bedste trucks og intralogistiske løsninger, og ved årets prisoverrækkelse skulle der uddeles priser i fem kategorier, der fandt følgende modtagere:
Gaffeltruck op til 3,5 tons: BYD’s 1,8 tons elektriske gaffeltruck ECB 18C.
Special-køretøj: Jungheinrichs EJQ 325.
Lager-højløfter: Jungheinrichs EKX 516.
Lager-lavløfter: Crowns Crown RT 4020.
Intralogistik-løsning: SSI Schäfers logistikoperation ved NextLevel Logistik GmbH.
Vinderne af IFOY-priserne kåres af IFOY-juryen, der består af internationale branchejournalister.
Billedtekst: Alle prisvinderne ved IFOY Awards 2016 samlet til gruppefoto. Foto: IFOY/Andre Baschlakow.