Første Scania-busser til Grønland
Finder nyt eksportmarked.
Scania har for første gang nogensinde leveret busser til Grønland; To Scania Citywide til Polar Entreprise A/S i Sisimiut, der ligger lige nord for Polarcirklen.
Dan Schroeder fra Scania har netop været på Vestgrønland for at levere to fabriksnye Scania Citywide LE busser til Polar Entreprise A/S.
De to busser indsættes på de 2 linjer, der kører i byen. De er udstyret med en 280 hk Euro 6-motor og en 1-2-0 dørkonfiguration.
- Det er første gang, at Scania leverer nye busser til Grønland, og det er en ære at få lov til at være med til det, siger Dan Schroeder.
Busserne er solgt og leveret Scania Danmark i samarbejde med Scanias private forhandler Stiholt i Hjørring, Carsten Precht-Jensen og Henrik Steffensen.