23948sdkhjf

Vejarbejder kan præge sommerferie-trafikken

Grænsekontrol sættere også spor.

Vejarbejder kan præge sommerferie-trafikken

Grænsekontrol sættere også spor.

Når skoleklokken på fredag den 24. juni ringer ud, starter seks uger med ferietrafik. Her vil vejarbejder på Helsingør- og Køge Bugt-motorvejene kunne forsinke bilisterne. Desuden er det første sommerferie med grænsekontrol.

Afhængigt af, hvor turen går hen, skal bilisterne dog forberede sig på at møde forhindringer – især på Sjælland. Her er der flere steder planlagt vejarbejder, fordi det er i sommerferieperioden, der er færrest i myldretiden. Derfor er det en god idé at orientere sig om trafikforholdene, inden man kører afsted.

Bro- og vejarbejde på Køge Bugt-motorvejen

Der er omfattende vejarbejder i gang på Køge Bugt Motorvejen, som kan forsinke bilisterne. Hele sommerferien vil der være hastighedsbegrænsning på 80 km/t mellem Greve S og Køge.

I weekenden, hvor skolesommerferien begynder, nedrives broen, der i dag fører Roskildevej/Cordozavej over Køge Bugt Motorvejen.  Fra fredag den 24. juni kl. 18 indskrænkes antallet af spor, og fra kl. 20 fredag aften og natten til lørdag vil der kun være et spor i hver retning, bilisterne kan benytte. Lørdag og søndag vil der være to spor. Når man skal forbi broarbejdet, vil der være hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og der er stor risiko for kødannelser.

Desuden er der asfaltarbejde mellem Avedøre-motorvejskrydset og Ishøj om aftenen og om natten frem til den 2. juli. Det kan også forsinke bilister, der kører sydpå i skoleferiens første weekend. 

Ferierejsende, der kører ad Helsingørmotorvejen - enten på vejen sydpå eller for at tage i sommerhus i Nordsjælland eller med færgerne til Sverige - kan også møde forhindringer.

Fra mandag den 27. juni skal Vejdirektoratets omfattende udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Gl. Holte og Hørsholm S have det sidste lag asfalt. Det vil vare det meste af sommerferien, og det vil medføre, at der uden for myldretiden kun er to baner åbne i hver retning.

Travle weekender og grænsekontrol 

Generelt skal man være opmærksom på, at der i weekenderne – og især lørdage – kan være meget trafik i sommerferieperioder. Lørdage er skiftedage i rigtigt mange sommerhuse og ferielejligheder – både herhjemme og i udlandet. Herhjemme må man forberede sig på øget trafik på tværs af landet og til og fra de større sommerhusområder.

På de store motorveje vil overvægten i feriens første halvdel være i vestgående retning fra Sjælland mod Jylland via Fyn og Sjællands Odde og sydover mod Rødby og den dansk-tyske grænse via Padborg. I feriens to sidste weekender er billedet omvendt.

I forhold til hjemrejsetrafikken skal man være opmærksom på, at der er indført grænsekontrol for rejsende, der kører ind i Danmark fra Tyskland. Grænsekontrollen har i nogle af skoleferierne tidligere på året givet op mod en halv times forlænget rejsetid, når presset var størst. I sommerferien skal bilisterne forvente, at der især vil være meget trafik, der skal fra Tyskland ind i Danmark om søndagen i uge 30 og 31. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063