Plus på luftfragten i april
Den internationale luftfartsorganisation IATA har samlet de globale luftfragttal for april.
Målt i FTK – ét ton gods fragtet én kilometer – steg efterspørgslen efter luftfragt i årets fjerde måned med 3,2 procent i forhold til samme måned i 2015.
Europa steg mest
I Asien-Stillehavsområdet, der står for næsten 39 procent af verdens samlede luftfragt, noteredes en meget begrænset stigning på 0,1 procent, mens kapaciteten steg 2,8 procent.
Det europæiske kontinent oplevede den største stigning af alle med 6,8 procent vækst i efterspørgslen på luftfragtydelser sammenlignet med samme måned sidste år. Desuden den højeste stigning målt i Europa siden november 2013.
I Nordamerika og Mellemøsten steg efterspørgslen med henholdsvis 4 og 7,7 procent, mens det afrikanske kontinent stort set ikke noterede nogen nævneværdig forskel i forhold til april 2015.
Latinamerika blev månedens bundskraber som det eneste område, der noterede et fald. Efterspørgslen faldt her med 5,9 procent, mens kapaciteten faldt med 0,7 procent.
Tony Tyler, generaldirektør og administrerende direktør, IATA:
- Selvom april måneds lille stigning i efterspørgslen på luftfragt er opmuntrende, er det generelle finansielle miljø det ikke. Faldet i verdenshandlen lover ikke godt for luftfragtmarkederne i de kommende måneder, lyder det nedslående fra generaldirektøren.
IATA repræsenterer cirka 260 luftfartsselskaber, der tilsammen står for 83 procent af den globale lufttrafik.