Konkurs afværget
Viking Supply Ships A/S i mere smult vande.
Konkursbegæringen mod Viking Supply Ships A/S er trukket tilbage.
Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
I sidste uge blev der indgivet konkursbegæring mod rederiet. Konkursbegæringen skyldtes ubetalt leje, der beløber sig til 2,5 millioner dollar i alt.
-Viking Supply Ships A/S, VSS, er blevet informeret om, at Norseman Offshore AS har trukket konkursbegæringen mod VSS A/S, der var blevet indgivet med Sø- og Handelsretten i København, skriver rederiet.
Norseman Offshore AS ejer skibet Odin Viking, som er chartret af Viking Supply. Viking Supply mente ikke, at der var grundlag for konkursbegæringen.