Østrig straffer kartel
Store transportaktører rammes.
Den østrigske karteldomstol har idømt Schenker, Panalpina, Etransa og Rail Cargo for i perioden 2005 til 2010 at have indgået ulovlige prisaftaler.
Speditionsfirmaet Etransa får den største bøde på 3,5 mio. euro, Panalpina to mio. euro, Rail Cargo – et datterselskab under de østrigske jernbaner - to mio. euro og Schenker 318.000 euro.
Kartellet har fordelt en række transporter mellem sig med aftaler om pris, mængdefordeling og andre betingelser til transportkøberne.
Kuehne + Nagel har været kronvidne i sagen – og slipper derfor straffri.