Flot opbygning til Fredericia
Ny Scania til Jimmi Bjerregaard Rasmussen.
Salgskonsulent Dennis Knudsen fra Scania i Fredericia har leveret sin første Scania. Ejeren af den nye R 580 V8 hedder Jimmi Bjerregaard Rasmussen og er vognmand i Fredericia.
Den nye Scania er en treakslet tandemtrækker, der er opbygget med kasser bag førerhuset til blokvognstransport, opadgående udstødninger bag førerhuset og fuld aluafdækning. I Highline-førerhuset har Jimmi valgt et omfattende originalt komfortudstyr med Scania Premium radio med navigation og Bluetooth og V8-læderkabine. Den nye Scania er endvidere udstyret med Alcoa Dura-Bright-alufælge, det automatiserede gearskiftesystem Opticruise, Retarder samt de tre sikkerhedssystemer: LDW, ACC og AEB.
Opbygningen er foretaget MH Auto & Lastvogne ApS.