Uddannelse til debat
Hotel Koldingfjord var i år rammen for TUR’s chaufførkonference. Over to dage var der sat fokus på en række aktuelle emner, for faglærere inden for vejgodstransport og personbefordring.
Susanne Linhart og Keld Jensen fra BAR Transport og Engros, fortalte om, hvordan det er muligt at integrere undervisning i sikkerhed og arbejdsmiljø. Susanne og Keld præsenterede i den forbindelse en række nye spændende undervisningsmaterialer, som er frit tilgængelige for skolerne.
Lone Hald, konsulent for Rådet for Sikker Trafik, præsenterede de nye undervisningsmaterialer og vejledninger, der nu er til rådighed for skolerne. Materialerne har fokus på hvordan man imødegår risikoen for højresvingsulykker, og de er udviklet i forbindelse med det projekt, som er gennemført i et samarbejde med Trafik- og Byggestyrelsen.
Deltagerne fik endvidere en opsummering med nyheder fra Trafik- og Byggestyrelsen ved Johnny Bengtson, som bl.a. løftede sløret for, at der arbejdes på en modernisering af den lovpligtige efteruddannelse. Det kan muligvis betyde at vi kommer til at se nye og mere fleksible afholdelsesformer i fremtiden.
Michael Andersen fra TUR Multitest, gennemgik hvad Multitest er, hvordan systemet fungerer, hvilken sikkerhed der er i systemet samt en orientering om de nyeste funktioner.
Tracking
Finn Helmer fra WorldTrack, stillede spørgsmålet Skal Danmark med i det teknologiske kapløb i vognmandsbranchen? Deltagerne fik den nyeste viden om selvkørende biler og tracking inden for transportområdet. Vi fik et kik ind fremtiden, og i den teknologi, der venter os med computere, der taler sammen, og som forventes at blive en del af vores hverdag, også i vores egne hjem. Mange andre lande er langt fremme inden for ny teknologi, som om få år også kommer til at f