23948sdkhjf

Chauffører undgår straf

Menneskesmugling til debat.

I forbindelse med en workshop i IRU havde ITD mulighed for at diskutere de engelske retningslinjer, som skal sikre, at chauffører ikke straffes for utilsigtet transport af blinde passagerer.

Mødet var arrangeret af IRU og det engelske Home Office, og rundt om bordet sad en række af de brancheorganisationer, som er repræsenteret i Bruxelles. På mødet fik ITD rig mulighed for at præsentere sine synspunkter og ønsker til den kommende revision af retningslinjerne.

-Den engelske løsning, som sikrer, at chauffører og virksomheder undgår straf, hvis de følger en række procedurer for tjek af last mv., er et tiltag, som burde blive udbredt til resten af Europa. Migrationen til Europa vil med al sandsynlighed forsætte, og der er derfor fare for, at flygtninge vil gemme sig i lasten ved de sydlige grænseområder i håbet om at blive transporteret til det nordlige Europa. Chauffører, som overholder loven, og gør alt, hvad de kan, for at sikre deres last, skal ikke straffes for utilsigtet transport af blinde passagerer, hvis det står til os, siger Karen Roiy, europapolitisk chef i ITD.

De engelske myndigheder er positive over for at fortsætte princippet om, at chauffører og virksomheder, som gør sit til at undgå blinde passagerer ved at gennemgå tjek og anvende låse, kan få nedsatte bøder eller helt slippe for straf.

De engelske myndigheder ønsker desuden at inddrage transportsektoren mere i processen, og myndighederne lægger i høj grad op til, at de forholdsregler, som transportørerne tager, skal afspejle sig i de bøder, som gives. De oprindelige retningslinjer er fra 1999, og da migrantsituationen har udviklet sig siden, er der ifølge de engelske myndigheder behov for en revidering.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078