Iveco gasser op i Herning
På mandag 9. maj visesIveco Eurocargo, International Truck of the Year 2016, frem som CNG-drevet model på første roadshow i HI-Park,Herning.
På Roadshow’et ”Biogas til Transport”, som kører hele Danmark rundt i løbet af 2016 og 2017, deltager Iveco således med Iveco Eurocargo.
Inden for de sidste par år er Danmark så småt kommet i gang med at udvikle distributionen af biogas og naturgas som brændstof til især busser og lastbiler.
I første omgang har flere byer skiftet deres busser over på gas, ligesom København og andre byer skifter skraldebiler på diesel ud med tilsvarende biler, der kører på gas. De private selskaber har også taget skridt til, at den private transportsektor kommer med i udviklingen, som det hidtil er set i en række andre lande som Sverige, Tyskland, Holland og Italien.
Iveco har gennem mange år oparbejdet en førende position via sin ekspertise på gasdrevne biler, og Eurocargo fås naturligvis også i en version, der kører på Compressed Natural Gas (CNG).
Den 6-liters Tector-motor på 210 hk leverer betydelige fordele med hensyn til effektivitet, emissioner og vedligeholdelse. Da denne motor allerede opfylder emissionsstandarderne i Euro VI trin C (31.12.2016), kan Eurocargo også operere i byernes miljøzoner, hvilket er en afgørende fordel ved bydistribution i mange år fremover.
Derudover er den naturgasdrevne Eurocargo lydsvagt, hvilket gør den oplagt til natarbejde i storbyen.
Én million gasbiler i Europa – snart også i Danmark
- Biogas i busser og lastbiler ligger lige til højrebenet for at reducere CO2-udledningen i den danske transportsektor. Brændstoffet findes allerede i vores vidtforgrenede gasnet, og der kører i dag over en million gasbiler i Europa, bare ikke lige i Danmark. Så det er bare med at komme i gang, siger Poul Erik Pedersen fra virksomheden Gas2move.
Gas2move står for planlægning og udførelse af Roadshowet Biogas til Transport i Danmark.
Idéen med roadshowet er at gøre det lettere for den enkelte kommune eller virksomhed at få et godt kendskab til mulighederne, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Partnerne bag
Roadshowet Biogas til Transport er blevet til i et samarbejde mellem virksomheden NTU, der leder sekretariatet for Foreningen af Danske Transportcentre, Aarhus Universitet – Forretningsudvikling og Teknologi, samt Gas2move.
De tre er partnere i det interregionale EU-projekt Biogas2020, som blandt andet fokuserer på at udbrede anvendelsen af biogas i den skandinaviske transportsektor.
Iveco er den eneste producent, der leverer gasvare-/lastbiler i alle vægtklasser, og på roadshowet Biogas til Transport i HI-Park, Herning, 9. maj kl. 13 - 17, møder gæsterne derfor Iveco’s fulde modelprogram med CNG motor; Daily, Eurocargo og Stralis.
Minister åbner dagen
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) byder officielt velkommen og sætter processen i gang. Ministeren har ved gentagne lejligheder fremhævet biogas som et særdeles velegnet drivmiddel til transport, især når det gælder den tunge transport. Udfordringerne med at nedbringe CO2-udledningen i transportsektoren er mange. Derfor er der behov for, at mange forskellige aktører bidrager til at løfte opgaven, og det er netop, hvad Roadshowet Biogas til Transport vil gøre noget ved.
Ivecos fire prisvindere
Italienske Iveco tilbyder som eneste producent et fuldt modelprogram af CNG/LNG køretøjer: lastbiler, varebiler og busser konstrueret til alle typer anvendelse og har allerede solgt mere end 13.000 solgte køretøjer med alternative drivformer i Europa.
På baggrund af en intensiv teknologi-udvikling er Iveco i den unikke position at have 4 prisvindende modeller i produktion:
Stralis Hi-Way, Truck of the Year 2013, EuroCargo, Truck of the Year 2016, Daily, Van of the Year 2015 og Magelys, Coach of the Year 2016.