23948sdkhjf

Millionfusk hos forhandler

Tidligere medarbejder mistænkes.

Den store fynske bilkoncern og Mercedes-lastbilforhandler P. Christensen er blevet udsat for svindel i millionklassen. En af koncernens tidligere medarbejdere er fyret og politianmeldt. Det oplyser Fyens.dk.

Den nu fyrede og politianmeldte medarbejder var leder af P. Christensens afdeling i Padborg for handel med brugte lastbiler og havde været en betroet medarbejder gennem mange år. Han mistænkes for at stå bag et formodet bedrageri i omegnen af svimlende 13,7 mio. kr., som koncernen opdagede omfanget af 5. februar.

Ejer og direktør hos P. Christensen A/S, Peter Christensen, har ikke mange kommentarer til sagen for nuværende:

- Lige nu er jeg bange for, jeg kan komme til at forplumre den juridiske proces. Men jeg vil da gerne sige, at det er meget træls, siger Peter Christensen til Fyens.dk.

P. Christensen A/S beskæftiger 227 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078