På 18 strækninger på statsvejnettet har bilisterne siden 2011 kunnet køre hurtigere, end det tidligere var tilladt. Strækningerne har været omfattet af et forsøg, hvor fartgrænsen har været sat op fra 80 til 90 km/t., samtidig med at sikkerheden er blevet forbedret.

Forsøget er nu blevet evalueret af Vejdirektoratet, som i en ny rapport gennemgår forsøgets betydning for blandt andet bilernes fart og antallet af trafikulykker og tilskadekomne.

Rapporten er blevet oversendt til transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt, der nu vil drøfte den med Folketingets partier.

-Rapporten viser os, at forsøget med at hæve hastighedsgrænserne overordnet set er gået fint. Jeg vil gerne rose bilisterne for, at de har kørt fornuftigt i den forløbne periode. Men vi kan også se, at der er forskellige forhold, vi skal være opmærksomme på, siger ministeren.

Den nye rapport fra Vejdirektoratet sammenligner udviklingen på de 18 forsøgsstrækninger med udviklingen på et sammenligneligt vejnet, der ikke er omfattet af forsøget.

I de år, hvor forsøget har fundet sted, har bilisterne på det meste af landets vejnet lettet foden lidt fra speederen. Men de 18 steder, hvor bilisterne har måttet køre 90 km/t., er hastigheden omvendt steget en smule, med 0,2 km/t.

I forhold til antallet af ulykker har udviklingen været forskellig, afhængigt af om forsøgsstrækningen er en motortrafikvej eller en vej med lavere standard, hvor f.eks. grøfter og træer er tæt på vejen.

-På veje med høj standard ser det ikke ud til at have haft nogen særlig betydning for trafiksikkerheden, at det har været tilladt at køre 90 km/t. Men på en del veje med relativt lav standard og på en række tilstødende veje har der ikke været helt så stort et fald i antallet af ulykker, som vi ellers har set i årene 2011-2014, siger områdechef i Vejdirektoratet Sune Impgaard Schou.

Forsøget viser også, at det er nødvendigt at være opmærksom på forholdene på tilstødende veje, når hastighedsgrænserne sættes op.

Der er i forsøgsperioden registreret 15 ulykker og 11 personskader om året på forsøgsstrækningerne. I førperioden blev der registreret 18 ulykker og 13 personskader om året. Antallet af ulykker er altså lavere end ved forsøgets start, men sammenligner man med udviklingen på resten af vejnettet, ligger antallet af ulykker lidt over det forventede.