Europa er ved at lukke sig om sig selv. På trods af at hele Europa og ikke mindst produktions- og transportvirksomhederne har oplevet vækst gennem det indre marked og de åbne grænser, så har migrationskrisen bidraget til, at de nationale grænsebomme er ved at gå ned. Hvis den nuværende situation i EU ender i permanent indre grænsekontrol i Schengen, vil det have store økonomiske omkostninger for de enkelte medlemslande. Det vil ramme produktionsvirksomheder, transportvirksomheder og i sidste ende forbrugeren på pengepungen.

-Meget er på spil. Hvis EU ikke formår at styrke de ydre grænser, så de interne kan holdes åbne, kan det komme til at definere fremtiden for det indre marked, som danske transport- og logistikvirksomheder agerer i, siger Karen Roiy, europapolitisk chef i ITD

Ikke akutte problemer

For nuværende oplever de danske transport- og logistikvirksomheder ikke store udfordringer ved den danske-tyske grænse. Men sorte skyer truer i horisonten, hvis grænsekontrollen gøres permanent i Schengen, og hvis alle lastbiler skal have tilladelse til at krydse en grænse, kan der opstå lange køer og ventetider.

-Vi har i dag et indre marked og åbne grænser, som betyder, at det er blevet lettere at transportere gods på tværs af de europæiske grænser. Økonomiske studier viser, at den frie bevægelighed mellem Schengen-landene udløste 10-15 procent ekstra samhandel, fortsætter Karen Roiy.

Dyr løsning

Genindføres den permanente grænsekontrol ved de indre EU-grænser vurderer kommissionen, at det årligt vil koste vejgodstransporten mellem 13 og 56 milliarder kroner i direkte omkostninger. Dertil kommer de afledte omkostninger i form af for eksempel tab af arbejdspladser i relaterede brancher.

Transportvirksomhedernes medarbejdere, som er internationalt opererende chauffører, krydser dagligt og endog på timebasis flere landegrænser i Europa. Derfor kan selv små forsinkelser ved hver grænse have stor betydning for prisen på transporten.

Marginer tæller

-Transport- og logstikbranchen er en konkurrenceudsat branche, hvor indtjeningen ofte er på marginen. Det betyder, at få uforudsete forsinkelser kan have stor betydning for, om en transporttur giver overskud, går i nul eller i værste fald giver underskud, mener Karen Roiy.

-Skarpe køre- og hviletidsregler kræver grundig planlægning og præcision, da der bliver udstedt bøder, hvis chaufføren holder sit hvil for sent. Transport- og logistikvirksomheder har også ansvaret for den last, man fragter. Ved fødevarer og medicinaltransporter kan tid være en afgørende faktor.

Regning sendes videre

I sidste ende er det kunden, som står med regningen, hvis varen tager længere tid at levere. Det risikerer at ramme efterspørgslen. En lavere europæisk og global efterspørgsel efter europæiske varer vil få virksomhederne til at sænke investeringsniveauet, reducere produktionen og sidste ende afskedige medarbejdere.