Ny Maxi-Flex til JF Trans
Gardintrailer til Trige-firma.
Lastas har leveret denne nye treakslede Kel-Berg Maxi-Flex gardintrailer til JF Trans i Aarhus-forstaden Trige.
Traileren er XL-godkendt, har en totalvægt på 42.000 kg. og leveres med tre ni-tons SAF-aksler med skivebremser.
Den har et letvægts-chassis med længdevanger opsvejset i I-profil af St.52-3 og har stærke tværvanger og forstærkninger. Den har fast tag med presenning, seks forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, 2.500 kg. D-Hollandia lift med 2.000 mm stålplade.
Traileren er leveret af Jan Bertelsen.