23948sdkhjf

Færre arbejdsulykker inden for offshore

Glædelige tal fremlagt.

Nye tal, der blev præsenteret på den årlige sikkerhedskonference for olie og gasindustrien i Esbjerg, viser et markant fald i arbejdsulykker.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen havde en god nyhed med, da han torsdag gæstede den årlige sikkerhedskonference for olie og gasindustrien i Esbjerg.

Laveste i ti år

For nye tal viser, at antallet af arbejdsulykker i offshorebranchen er det laveste i ti år. I 2015 var der således tolv anmeldte arbejdsulykker, hvilket er ti ulykker færre end i 2014.

-Offshorebranchens lave ulykkestal er klart eksempel på, hvor langt man kan komme, når ledelsen sætter sig i spidsen for en professionel sikkerhedskultur, hvor man lærer af fejl og forebygger ulykker, lød det fra ministeren.

Katrine Krone, kontorchef i Arbejdstilsynets afdeling for Offshore og Naturgas, mener, at det er afgørende med et tæt samarbejde mellem myndigheder og virksomheder.

-De nye tal er positive og tyder på, at branchens arbejde med at forbedre sikkerheden for de mennesker, der arbejder på Nordsøen, bærer frugt. En ulykke er altid én ulykke for meget, og vi vil fra Arbejdstilsynets side fortsætte dialogen med branchen om forebyggelse og læring, siger hun.

Sikkerhed topper dagsordenen

Konferencen var arrangeret af Olie Gas Danmark (OGD) og blev afholdt under temaet “Safety Leadership – greater results because of you”. I alt 400 repræsentanter fra offshorebranchen deltog og brugte dagen på at drøfte sikkerheden inden for offshore.

-I en tid, hvor branchen er udfordret af markedet, er det afgørende, at vi holder fokus på arbejdet med at gøre sikkerheden endnu bedre. På konferencen mødes myndigheder og branchen, hvilket styrker den tætte dialog om sikkerhed inden for offshore, siger chefkonsulent i Danmarks Rederiforening, Søren Enemark, der var blandt deltagerne i gårsdagens konference i Esbjerg.

Fakta: Antal arbejdsulykker inden for offshore

2005: 37

2006: 29

2007: 20

2008: 20

2009: 25

2010: 12

2011: 17

2012: 12

2013: 9

2014: 22

2015: 12

Kilde: Beskæftigelsesministeriet 2016

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062