23948sdkhjf

Prime Cargo fragter, når firmaer smider tøjet

Gratis hjælp til Røde Kors fra Kolding-transportøren.

Danske virksomheder bidrager for tiden til Røde Kors-kampagnen Smid Tøjet Danmark ved at donere tøj til verdens udsatte.

Smider selv tøjet

Udover selv at donere tøj til kampagnen henter logistikfirmaet Prime Cargo fra Kolding tøjet hos de danske virksomheder og fragter det gratis videre til Røde Kors.

Ifølge administrerende direktør hos Prime Cargo, Morten Nielsen, giver det både god mening og god samvittighed at bidrage til kampagnen ved at stille gratis transport til rådighed for Røde Kors.

- Vi hjælper med at gøre kampagnen til en succes for virksomheder i hele landet, fordi de slipper for det logistiske arbejde med at hente og fragte det donorede tøj. Det giver rigtig god mening for os, fordi størstedelen af vores kunder er indenfor tekstilindustrien. Derfor giver vores bidrag ekstra synlighed blandt dem. Og så deltager vi jo selv i kampagnen, da vores egne medarbejdere også smider tøjet. Det er blevet en årlig begivenhed, hvor vi har en intern konkurrence, siger Morten Nielsen.

Essentielt bidrag

Prime Cargo stillede også selskabets lastbiler til rådighed for sidste års kampagne, og dengang fragtede Kolding-virksomheden mere end 67 tons tøj fra 500 forskellige virksomheder i landet, hvilket tilsammen fyldte 4,5 lastbiler.

- Det lagde naturligvis pres på vores ressourcer, men det var og er fantastisk at være med til at bidrage til noget, som er så stor en succes. Hvis sidste år lærte os noget, så er det, at man ikke skal undervurdere, hvor meget tøj folk har liggende hjemme i skufferne, siger Prime Cargo-direktøren.

Hos Røde Kors beskrives Prime Cargos bidrag som essentielt for kampagnen:

- Prime Cargos bidrag er helt essentielt for, at kampagnen bliver en succes blandt virksomhederne, så vi er utrolig taknemmelige for Prime Cargos rundhåndede bidrag. Det gør en virkelig stor forskel, siger Birgitte Breving Christoffersen, kampagneleder for Smid Tøjet Danmark hos Røde Kors.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063