23948sdkhjf

Servicetjek af køre-regler

Europæisk ekspertgruppe drøftede køre- og hviletid.

Kalkulationsmetoder var på programmet, da en række europæiske eksperter i køre- og hviletid var samlet i København.

Formålet var at drøfte de grundlæggende trin i at skabe en analytisk platform, der kan understøtte udviklingen og i sidste ende sikre ensartet håndhævelse og egenkontrol af køre- og hviletidsreglerne.

Ekspertgruppens arbejde indgår i organisationen CORTE’s tværeuropæiske arbejde for at komme frem til en række fælles anbefalinger til, hvordan vi effektiviserer vores egenkontrol og ensarter myndighedernes kontrol af køre- og hviletid. Mødet foregik hos ITD i København.

- Arbejdet med disse emner er uhyre vigtigt for den professionelle transport- og logistiksektor, fordi vi her er helt nede i detaljen for at skabe en analyseplatform, der kan bidrage til selve udviklingen af den køre- og hviletidssoftware, som fremover kan være med til at sikre ens håndhævelse og egenkontrol, siger Lars Nielsen, chefkonsulent i ITD, der i denne sammenhæng også repræsenterer IRU og fortsætter:

- Køre- og hviletidskontrollen er rygraden i vejgodstransporten både i forhold til den enkelte virksomheds egenkontrol og i forhold til de respektive myndigheders håndhævelse. Jeg opfatter vores arbejde som et tilbundsgående servicetjek af de eksisterende regler og kalkulationsmetoder til effektiviseringen af den nødvendige kontrol. Arbejdet skulle gerne bidrage til, at vi til sidst i processen står med en fælles europæisk forståelse af, hvordan køre- og hviletid skal tolkes og kalkuleres.

De europæiske eksperter indgår i en arbejdsgruppe, der ligger under den internationale organisation CORTE, som er etableret for at samle nationale myndigheder og transportselskaber fra europæiske og ikke-EU-lande med interesser inden for vejtransport, trafiksikkerhed og køre- og hviletid. Arbejdsgruppen forventer at have en række anbefalinger klar i løbet af indeværende år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078