Brasiliansk ordre til Vestas
Vindmølleproducenten Vestas oplyser, at selskabet har modtaget ordre på levering af 86 styk V110-2.0 MW turbiner til projekter i Brasilien.Turbinerne skal udgøre seks vindmølleparker i staten Bahía i det nordøstlige Brasilien med et totalt omfang af 172 MW.
Det er den første ordre fra Brasilien, Vestas offentliggør i 2016, og hos Vestas Mediterranean, der har modtaget ordren, er der glæde at spore hos selskabets præsident, Marco Graziano, der i en skriftlig meddelelse udtaler:
- Ordren omfatter seks forskellige steder på tværs af Bahía og er et godt eksempel på, hvor godt V110-2.0 MW passer til Brasilien, landets vindforhold og geografiske spænd. Brasilien var Vestas’ femtestørste ordregiver i 2015, og vi har en strategisk ambition om at vokse yderligere der, siger han.