23948sdkhjf

Certificering til GLS

Distributionspartnere DTL-certificeres.

Alle GLS Denmarks distributionspartnere har modtaget certificering af brancheorganisationen DTL, hvad angår virksomhedsledelse og systematisk sikring af høj kvalitet. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen findes der ingen formel uddannelse, der klæder selvstændige vognmænd med biler under 3.500 kg. på til deres mange forskellige opgaver.

- Derfor indeholder certificeringen et uddannelses- og rådgivningsprogram, der er tilpasset dette behov. Det hjælper deltagerne til at sikre deres tilværelse, at være gode arbejdsgivere og til at kunne tilbyde førsteklasses ydelser, siger Karsten Klitmøller, der er general manager hos GLS Denmark.

Programmet formidler viden om juridiske forhold og virksomhedsøkonomi. Trafiksikkerhed, sundhed, socialt ansvar og videreudvikling af virksomheden er også på dagsordenen. DTL tildeler hver deltager en personlig coach, og sammen sikrer de, at alle lovpligtige bestemmelser bliver overholdt.

Certificeringen bliver revurderet hvert år. I den forbindelse bliver handlingsplaner opdateret, og der bliver sat nye mål i samråd med coachen. GLS afholder også regelmæssige dialogmøder med partnerne, hvor der bliver udvekslet erfaringer med det fælles formål at fremme samarbejdet. Endvidere tilbyder GLS også teknisk bistand, for eksempel i form af softwareløsninger til smartphones og tablets, der kan være med til at optimere de daglige arbejdsopgaver.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064