23948sdkhjf

Caterpillar/Mercedes-samarbejde

To demodage i maj.

Den danske Cat forhandler Pon Equipment og den danske Mercedes forhandler Ejner Hessel går sammen og skaber i fællesskab to unikke demodage i maj. Demodagene foregår i to forskellige grusgrave, og for gæsterne bliver der rigtig meget at se på, lover de to forhandlere.

Gæsterne på demodagene får masser af muligheder for at prøvekøre en lang række Cat maskiner og Mercedes lastbiler. Pon Equipment stiller med cirka 12 forskellige maskiner – minigravere, gravemaskiner, hjullæssere, dumpere og dozere. Tilsvarende kører Ejner Hessel blandt andet 4-5 lastbiler, som henvender sig til entreprenørbranchen, ud i de to grusgrave.

- Cat og Mercedes går rigtig godt i spænd sammen. Vi har kunder, som primært kommer for at se vores maskiner, men omvendt så har Ejner Hessel også lastbiler, der har interesse for vores kunder, fordi der er mange entreprenører, som også har lastbiler, siger salgs- og marketingdirektør Michael Bahn Jørgensen, Pon Equipment.

- Gæsterne kommer til at opleve, se og også prøvekøre Mercedes Benz Arocs lastbilerne i vante og realistiske omgivelser med varieret terræn og med forskellige opbygninger. Vi stiller også op med fx Mercedes Sprintere og Mercedes firhjulstrækkere, så gæsterne får et stort indblik i vores brede produktprogram, lyder det fra Andreas Frydkjær, Ejner Hessel.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063