Flere pallemagasiner til Taulov
Post Danmarks terminal i Taulov for i den kommende tid et logistikløft, når seks nye PallEvator Q1 pallemagasiner fra Q-System installeres på terminalen.
Taulov-terminalen har i forvejen fire eksemplarer af Q-Systems pallemagasiner i drift. Erfaringerne med løsningen, der har plads til 15 paller har været så gode, at Post Danmark har bestilt yderligere seks, der erstatter trykluftsdrevne pallemagasiner på terminalen.
Det skriver metal-supply.dk.
Pallemagasinet, der er monteret med et brugervenligt betjeningspanel, anvendes til automatisk stabling eller nedstabling af een tompalle ad gangen. Da pallemagasinet er elektrisk drevet, er det hurtigt og nemt at igangsætte, og da det bruger meget lidt strøm, er det også miljøvenligt.
Pallemagasinerne letter håndteringen af pallerne og forbedrer arbejdsmiljøet, fordi den manuelle håndtering af pallerne reduceres.