Kion venter tilbagegang
Trods en forrygende omsætning sidste år skuer gaffeltruckproducenten Kion ned for forventningerne til dette år.
Det skyldes først og fremmest den økonomiske tilbagegang i BRIK-landene – Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Kion venter især vanskelige kår på det kinesiske marked.
Kion, der hører sammen med Still og Linde, ser derfor på vækstmulighederne i Vesteuropa og Nordamerika, hvor den stigende onlinehandel betyder ekstra travlhed i de varehuse, der satser på nethandelen.
I år forventer Kion en bruttoomsætning på 5,2 mia. euro til 5,35 mia. euro – hvilket i bedste fald er en fremgang på fem procent.
Sidste år opnåede Kion et overskud på 483 mio. euro – en fremgang på 24 procent og i år forventer selskabet et større overskud på grund af effektiviseringer.
Sidste år opnåede Kion et overskud på 483 mio. euro – en fremgang på 24 procent og i år forventer selskabet et større overskud på grund af effektiviseringer.