23948sdkhjf

Pirater skal fortsat bekæmpes

ReCAAP fejrer 10 års jubilæum.

Det regionale samarbejde for bekæmpelse af pirateri og røveriske overfald mod skibe i Sydøstasien fejrer den 18. marts sit 10 års jubilæum.

ReCAAP er et samarbejde mellem asiatiske lande, men også andre lande som Danmark, USA, Nederlandene, Norge og Australien deltager i vidensdeling og problemløsning. ReCAAP har desuden inspireret til modeller for samarbejder i Afrika for bekæmpelse af pirateri.

Stigning i antallet af overfald

I dag er samarbejdet om bekæmpelsen af overfald rettet mod skibe og deres besætninger i Asien af stor betydning. I Sydøstasien har der over de sidste 5 år været en stigning i antallet af overfald. Selvom der var en række mindre alvorlige overfald, var der også meget alvorlige situationer. I 2015 var der i alt 12 kapringer - 11 af dem var på olietankskibe for at stjæle olien.

For at nedbringe antallet af overfald har ReCAAP arbejdet på at optimere samarbejdet mellem landene i Sydøstasien. Som resultat har antallet af overfald over de seneste 6 måneder været faldende og ingen skibe er blevet kapret.

I anledningen af 10 årsdagen blev der afholdt et særligt High-Level møde, hvor flere ministre fra de samarbejdende lande deltog. Der blev på mødet sendt et klart signal om behovet for fortsat samarbejde og for at udvikle ReCAAP til at blive et ’Centre of Excellence’. Målet er, at dette skal ske frem mod 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094