23948sdkhjf

Bedre baneforbindelse til Antwerpen

Belgisk storhavn forbedrer godsbaneforbindelser til Central- og Østeuropa.

Antwerpen Havn vil udbygge havnens faste banetrafik til Øst- og Centraleuropa betydeligt. Derfor har den belgiske havnemyndighed nu sendt hele tre jernbaneprojekter i internationalt udbud. Der er baneforbindelserne til Østrig, Tjekkiet og Polen, der skal udbygges.

Det skriver dvz.de.

Det er forventningen om fortsat stigende godsmængder, der får Antwerpen Havn til at satse på en udbygning af havnens multimodale netværk til det europæiske bagland.

En markedsanalyse viser ifølge storhavnen, at en banemæssig oprustning på forbindelserne til Polen, Østrig og Tjekkiet vil styrke Antwerpens markedsposition væsentligt.

De tre projekter kort:

- Øget frekvens på banebetjeningen på korridoren Antwerpen-Linz, hvor der i dag kører tre tog hver vej ugentligt.

- Ny godsbaneforbindelse til Tjekkiet.

- Øget frekvens og udbygning af jernbanenettet til forskellige destinationer i Polen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078