Lyd-ordre til el-bil
Danske Audiowise henter stor ordre hos koreansk bilproducent.
Audiowise skal levere lydsystemer til Hyundais nye el-bil Genesis. Det skriver dagbladet Børsen.
Ordren omfatter alle lyd-signaler til el-bilens fører i form af alarmer fra motor, døre, blinklys m.v.
Audiowise fik kontakt til Hyundai i forbindelse med et dansk eksportfremstød på Den Danske Ambassade sidste år. Her lykkedes det den danske lyd-virksomhed at overbevise Hyundais ingeniører om fordelene ved en sparsom anvendelse af lydsignaler, der står i kontrast til asiatisk ingeniør-tradition.
Audiowise har seks måneder til at udvikle lyd-løsningen til Hyundai.