23948sdkhjf

Luftfragten fik flyvende start

2,7 procent mere gods end januar 2015.

Den internationale luftfartsorganisation IATA har offentliggjort tallene for den globale luftfragt i januar måned, og det er opløftende læsning for observatører af branchen.

Efterspørgslen efter luftfragt i januar måned steg nemlig med 2,7 procent i forhold til samme måned 2015, når der måles i FTK (fragt-ton-kilometer), der er udtryk for ét ton gods fragtet én kilometer.

Den sædvanlige topscorer i procentmæssig vækst, den mellemøstlige region, skuffer heller ikke denne gang med en stigning på hele 8,8 procent i efterspørgslen.

Dog er det regionen i Asien/Stillehavsområdet, der med næsten 39 procent af verdens samlede luftfragt er den klart vigtigste at måle vækst hos. Regionen formåede da også at få for 1,3 procent mere travlt end i januar 2015.

Luftfragtselskaberne i Europa og Nordamerika mærkede begge en stigning i efterspørgslen på 2,5 procent, mens regionerne i Afrika og Latinamerika så et fald i efterspørgslen på henholdsvis 1,4 og 3,6 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062