23948sdkhjf

TNT udvider kraftigt i England

På vej med ny international hub.

Transportvirksomheden TNT fortsætter de massive investeringer i det europæiske netværk og annoncerer nu planerne for byggeriet af endnu et stort logistikknudepunkt i det sydlige England.

Denne gang i det sydøstlige hjørne omkring Dartford i Kent, hvor en ny hub skal supportere såvel internationale som nationale forsendelser.

Byggeriet, som har budget på et anseeligt millionbeløb i Euro, forventes klar til indvielse allerede i andet kvartal 2017. Når det står færdigt, vil den 55.000 m2 store bygning huse et topmoderne sorterings- og logistikcenter.

Med placeringen i nærheden af Dartford vil den nye hub ligge i umiddelbar nærhed af motorvej M25 og Themsen. Den får dermed en optimal beliggenhed med effektive infrastrukturforbindelser til både stor-London, resten af det sydøstlige England samt til færger og Eurotunnelen.

-De massive investeringer, vi fortsat foretager i det europæiske netværk, sigter mod at øge effektiviteten og gøre vores service endnu bedre. Alene det seneste år har ’Outlook’-strategiens investeringer ført til åbning af nye flyruter, nye CO2-services og serviceforbedringer i det nordiske setup. Dertil kommer udbygningen af TNTs kapacitet, når det gælder tidlige leveringer i både Danmark og Tyskland, fortæller Susanne Vatta, adm. direktør i TNT Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063