Shippingvirksomheden A/S J. Lauritzen’s Eftf. og datterselskabet Jutlandia Terminal A/S har været igennem flere organisatoriske ændringer de senere år.

Med ansættelsen af nye direktører ser virksomhederne frem mod et 2016, hvor den gode markedsposition i den vestjyske offshorebranche skal fastholdes, og hvor nye territorier skal erobres.

Fliseforretning kører på skinner

A/S J. Lauritzen’s Eftf. har rødder helt tilbage til 1884. I dag – mere end 130 år efter stiftelsen – er det den intermodale transport mellem Skandinavien og Italien, der udgør hovedproduktet. Hele 90 procent af godsbane-forretningen hos Lauritzen udgøres af transport til og fra Skandinavien og Italien, mens de sidste ti procent er mellem Skandinavien og den iberiske halvø.

Selskabet råder over cirka 160 egne trailere, og af disse er de 140 huckepack trailere, mens de resterende tyve først og fremmest bruges til transport af fisk fra Norge. Hver uge sendes mellem 60 og 80 huckepack trailere på banen i Padborg og videre til Sydeuropa. Eksporten udgøres blandt andet af varer til fødevare- og foder-industrien, mens der er fliser i næsten samtlige af trailerne, som læsses retur mod de skandinaviske lande.

Transittiden mellem Danmark og italienske Verona er på 30 timer med én baneoperatør på hele strækningen, mens den 2.300 kilometer lange intermodale linie mellem norske Halden og Verona kan tilbagelægges på 48 timer, hvilket, ifølge Lauritzen, er hurtigere end almindelig landevejstransport.

I Italien er det lageret i Verona, der udgør Lauritzens forpost i det sydeuropæiske. Her er i alt seks medarbejdere ansat på fuldtid til at styre det 4.000 kvadratmeter store lager, der bruges som den lokale distributionshub, og som udover at lave pluk og ompakning kan håndtere alt med undtagelse af farligt gods.

Ciao Esbjerg!

Ny mand i spidsen for Lauritzen blev per 1. januar i år den 38-årige speditøruddannede Henrik Nielsen. Med en fortid i lederstillinger hos selskaber som Collicare og Blue Water, hvor han over flere omgange og i flere år var tilknyttet kontorer i Danmark, Norge og Italien, lå han godt i svinget til at overtage posten som direktør i selskabet med det store fokus på støvlelandet.

I de senere år er familievirksomheden Lauritzen overdraget til næste generation i Svarrer-familien - i dag repræsenteret ved administrerende direktør Kristian Svarrer og bestyrelsesformand Kasper Svarrer. Med dem er også fulgt en anderledes kultur for drift af Lauritzen fra den mere traditionelle tilgang til den mere udviklingsorienterede af slagsen.

Med generationsskiftet er store dele af ledelsen også skiftet ud, som blandt andet ansættelsen af Henrik Nielsen er et udtryk for, og ifølge den nye direktør er det derfor blandt andet den nye organisation og kultur, der skal gøres en indsats for at vænne sig til i 2016:

- Lauritzen har på godt og ondt været drevet ”traditionelt”, hvor det nye ejerskab er mere udviklingslystent. Så i 2016 skal vi først og fremmest igennem en kulturændring og en læringsproces, siger Henrik Nielsen.

Han tilføjer, at der på forretningssiden også kommer til at ske forandringer i det nye og de følgende år. Blandt andet skal der kigges på, hvad der kan være af importmuligheder fra de sydeuropæiske lande udover fliser.

- I øjeblikket kører vi med kun cirka 100 tons fliser om ugen fra Spanien. Det marked skal vi have mere af, mens vi også skal undersøge, hvordan vi kan supplere importen af fliser fra Italien med andre typer af gods, siger direktøren og tilføjer, at der desuden også skal opgraderes på salgssiden.

- Lige nu er vi i en proces med ansættelsen af en nye sælger i Oslo, der skal sælge transport til og fra Norge og Sydeuropa. Derudover skal vi have ansat en sælger mere i Danmark, siger Henrik Nielsen.

Offshore-datterselskab

Side om side med Lauritzen på adressen Amerikavej 1 i Esbjerg holder datterselskabet Jutlandia Terminal A/S til. De to selskaber deler kantine samt it- og økonomiafdeling, men der hører lighederne også op. For hvor lageret i Verona endnu ikke kan håndtere farligt gods, er det netop håndteringen af kemikalier og sensible materialer, Jutlandia har stor ekspertise i. Jutlandia udgør offshorebenet hos Lauritzen, og groft sagt beskæftiger Jutlandia sig med tre forretningsområder; olie og gas, terminal samt vind og stevedore.

Jutlandia blev stiftet i 1970’erne og fik tilknyttet de to dengang frostfrie kajnære pakhuse, der egnede sig fint til opbevaring af importen af citrusfrugter og finerplader. I 1986 købte selskabet det ØK-ejede Alfragt ud, hvilket gjorde Jutlandia til eneejer, og samtidig begyndte olie- og gasindustrien at buldre derudaf. Store konglomerater begyndte at hive sort guld op af Nordsøen, hvilket Jutlandia drog nytte af. Med en unik beliggenhed på Esbjerg Havn startede Jutlandia således med at tilbyde oliselskaberne offshore base services på den vestjyske havn, og i dag er selskabet det eneste af sin slags på Esbjerg Havn, der har tilladelse til at håndtere kemikalier og andre sensible materialer, der bruges til olieproduktion.

Foruden at læsse de farlige materialer ombord på offshore-skibene, tager Jutlandia sig også den tomme emballage, der kommer retur.

Pakhuse skal fremtidssikres

Ligesom hos moderselskabet Lauritzen blev der også skiftet ud i toppen af Jutlandia, da Lauritzen blev overdraget til næste generation. Således kunne Michael Rühe fra 2015 kalde sig direktør i Jutlandia, som den uddannede skibsfører og officer af reserven har været en del af siden 2006.

Michael Rühe er dermed chef for selskabets offshore base, og den 53-årige direktør fortæller, at håndteringen af de farlige materialer udgør cirka 60 procent af Jutlandias samlede forretning.

- Ingen andre end os må håndtere større mængder kemikalier og sensible materialer til offshore-industrien på Esbjerg Havn. Vi har de nødvendige tilladelser, og så er vi placeret fantastisk godt, centralt og kajnært, og det gør, at vi kan tilbyde en helt unik håndtering af materialerne, siger Michael Rühe, der udover de mange lagre og pakhuse også råder over maskiner lige fra små gaffeltrucks til den store reachstacker til 100 tons samt cirka 40 medarbejdere, der fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem salg/administration og lagermedarbejdere.

Og netop selskabet pakhuse er i fokus i de kommende år. For at fastholde den gode position på markedet for offshore-stevedoring på Esbjerg Havn prioriterer Jutlandia fremover forskønnelse af selskabets store lagre og pakhuse, fortæller Michael Rühe:

- Vi skal have opgraderet pakhus-faciliteterne. De skal gennemrenoveres indvendig; spærene skal males og gulvet skal cementbelægges og epoxy-males, og det kommer til at ske inden for de næste par år, siger direktøren og tilføjer, at der også kommer til at ske tilføjelser til medarbejderstaben.

- Vi har ansat en salgschef med fokus på at tilbyde kunderne flere samlede løsninger. For selvom olie- og gasindustrien er under pres, har vi ingen intentioner om at indskrænke. Vi har en stor tro på fremtiden og forudser trods alt vækst i 2016, siger Michael Rühe og tilføjer, at Jutlandia desuden har ambitioner om at etablere sig andre steder i Danmark eller i udlandet, men vil ikke komme det nærmere.

FAKTA

A/S J. Lauritzen’s Eftf. og Jutlandia Terminal A/S

A/S J. Lauritzen’s Eftf. og datterselskabet Jutlandia Terminal A/S lejer sig ind på en betragtelig stor del af Esbjerg Havns Europakaj, hvor selskaberne råder over

• Egen kontorbygning
• Fire pakhuse på Esbjerg Havn med en samlet kapacitet på cirka 16.000 kvadratmeter
• 1.200 kvadratmeter lagertelt
• 10.000 kvadratmeter kajplads på spidsen af Europakaj belagt med SF-sten til udendørs opbevaring, velegnet til store projekter
• Derudover selskabernes eksterne lagre i Verona i Italien på 4.000 kvadratmeter, der bruges som lokal distributionshub