Opgraderingsordre til FLSmidth
Amerikanske Lehigh Southwest Cement har bestilt en opgradering af selskabets cementmølle i Tehacapi i Californien hos danske FLSmidth.
Ifølge en pressemeddelelse fra FLSmidth, så vil opgraderingen øge produktionskapaciteten på anlægget med 23 procent.
Der er tale om en hydraulisk rullepresse med FLSmidths nye TRIBOMAX®-overfaldebeskyttelsesteknologi, der skal opgradere cementmøllen i Tehacapi. Rullepressen forformaler råmaterialerne inden de føres videre i cementmøllen.
Ud over at øge produktionskapaciteten, så vil TRIBOMAX®-teknologien angiveligt reducere vedligeholdelsesomkostningerne på anlægget, fordi den specielle overfladebehandling gør rullepressen mere slidstærk.
Ifølge Ritzau Finans, så har ordren en værdi på 200 millioner kroner.