23948sdkhjf

Dansk oksekød til Japan

Danske kødeksportører hvæsser knivene efter genåbning af japansk marked.

Japan har ophævet forbuddet mod import af oksekød fra Danmark. Derfor står danske kødeksportører nu klar til at genindtage det japanske marked, der lukkede for import af oksekød fra EU under kogalskabskrisen i 90’erne.

Det japanske marked er specielt interessant, fordi de japanske forbrugere er interesserede i dele fra kvæget, der ikke står højt på menuen i Europa – mellemgulvsmuskler og tunge.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Japanerne har en meget høj fødevaresikkerhed, og det er en stor blåstempling af Danmark som fødevareproducent, at vi nu som et de første EU-lande igen kan eksportere oksekød til Japan. Det er et vigtigt skridt i den plan, vi har lagt om at øge eksporten af danske kvalitetsfødevarer til det gigantiske asiatiske marked, og jeg vil presse på for, at lande som Vietnam og Sydkorea følger i japanernes fodspor, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Japansk inspektion

Sidste år var japanske sundheds- og fødevaremyndigheder på to omfattende inspektionsbesøg hos danske oksekødsproducenter og hos Fødevarestyrelsen. Målet var ved selvsyn at få dokumenteret, hvordan Danmark arbejder med forbruger- og fødevaresikkerhed. Møderne banede vej for de aftaler, som netop er indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og de japanske samarbejdsparter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063