Nordkorea omgås sanktioner
Ocean Maritime Management (OMM) er navnet på Nordkoreas shippingfirma, der ikke må operere internationalt.
Det skyldes de sanktioner, som FN har skærpet efter landets atombombesprængning for nylig og affyringen af et langdistance-missil i sidste uge. De første sanktioner blev taget i brug for ti år siden.
Det er ikke noget der trykker styret i Nordkorea. Man ændrer blot navnene på fartøjerne og sejler under bekvemmelighedsflag, viser en dugfrisk rapport fra FN.
-Der er alvorlige brud på sanktionerne, så de ikke er effektive, hedder det blandt andet i rapporten.
-Nordkorea benytter siden 2014 flagstater, nyregistrerer skibenes og selskabets navne og benytter udenlandsk arbejdskraft ombord, hedder det videre.
OMM menes at råde over 14 handelsskibe og kontrolleres af Ministeriet for Land- og Søtransport.