Husk nyt dokument ved udbud.
Forglemmelse kan betyde udelukkelse.
Den 1. januar 2016 trådte den ny udbudslov i kraft. Det betyder en masse nye ændringer.
En af de vigtigste for de private virksomheder er det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD). Dokumentet skal nu bruges ved alle udbud – ellers kan man ikke deltage i udbuddet, oplyser DTL.
ESPD står for European Single Procurement Document og er en slags egen-erklæring, der skal fungere som foreløbigt bevis for at tilbudsgiver opfylder kriterierne med hensyn til udelukkelse, egnethed og udvælgelse.
ESPD´en kan været et vanskeligt dokument at udfylde de første gange. Derfor har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet en vejledning til udfyldelse af ESPD´en.