23948sdkhjf

Oprydning afsluttet

Stor indsats sikrer normal drift på Fredericia Havn.

Havneselskabet ADP mobiliserede et stort oprydningsteam på omkring 100 mand, som har været i gang hele weekenden i Møllebugt-området. Området er stort set ryddet op, og trafikken kan igen køre uhindret på havneområdet.

Der er dog fortsat udfordringer med afledning af spildevand, da spildevandssystemet har været lukket ned for at sikre, at gødningsrester ikke spreder sig til Fredericias spildevandsanlæg. Derfor henstillede ADP allerede lørdag til, at virksomheder i Møllebugt-området ikke benytter toiletter og afløb. ADP har stillet tørklosetter op på området, og Fredericia Spildevand forventer, at spildevandssystemet virker igen fra tirsdag aften. Omkring 30 containere er fyldt med affald fra oprydningen. De køres efterfølgende til Ekokem i Nyborg.

Arealet omkring DanGødnings tankanlæg er fortsat afspærret, da politiet stadig efterforsker ulykken. Beredskabet har etableret en sandvold omkring de beskadigede tanke, så evt. lækage ikke forvolder yderligere skade i området. Beredskabet er ikke længere til stede på havnen, men vil fortsat føre tilsyn med området.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25