23948sdkhjf

Farlig farligt gods-tendens

Forkerte angivelser på containere stiger voldsomt.

Det tyske containerrederi Hapag-Lloyd opdagede sidste år mere end 4.300 containere med fejlagtige deklareringer for farligt gods. Det er en stigning på 65 procent i forhold til året før.

Det skriver Cargoforwarder Global.

Det er Hapag-Lloyds ”Watchdog”-program – som på basis af en avanceret en IT-løsning, der scanner data på alle containere, for at finde ”mistænkelige” forsendelser – der står bag afsløringen af den bekymrende tendens.

Watchdog-softwaren udpegede i løbet af 2015 236.000 mistænkelige containere. Hapag-Lloyds Dangerous Goods-team kunne efterfølgende konstatere fejlagtigt deklareret farligt gods i 4.314 af de kontrollerede containere.

Udviklingen er problematisk, fordi upræcise, ukorrekte eller helt fraværende deklarering af farligt gods potentielt udgør en alvorlig risiko for containerskibenes besætning, skibets øvrige last, skibet og i sidste ende miljøet.

Katastrofe-effekt

Tallene fra Hapag-Lloyd er påvirket af to faktorer.

- Først og fremmest Hapag-Lloyds fusion med CSAV’s containerdivision, der gav en kraftig stigning i rederiets containervolumen. For det andet oplevede vi en kraftig stigning i antallet af mistænkelige containere efter den voldsomme farligt-gods-eksplotion på havnen i Tianjin i midten af august, udtaler Ken Rohlmann, der leder farligt gods-afdelingen i Hapag-Lloyd.

.

Katastrofen i Kina førte til at mange havne strammede deres farligt gods-retningslinjer. Enkelte havne har indført et generelt forbud mod håndtering af alle former for farligt gods. En udvikling, der formentlig har fristet nogle afskibere til at være ”økonomisk med angivelsen af fakta” på forsendelser af farligt gods.

Ifølge Cargoforwarder Global, så anses Hapag-Lloyds ”Watchdog”-software som det mest avancerede værktøj til opdagelse af farligt gods-forsendelser i skibsfartsindustrien. Derfor har det også vakt betydelig opsigt fra rederier og myndigheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067