23948sdkhjf

Vinterferien rammer igen

To weekender med tæt grænsetrafik.

Mange skiglade danskere bruger vinterferien til at smutte en tur til Norge, Sverige eller til bjergene syd for den danske grænse. Det betyder flere biler på vejene ved Rødby, Gedser og Padborg. Og det er særligt i uge 7, at Vejdirektoratet forventer øget trængsel på motorvejene mod Tyskland.

De mest trafikerede dage og veje

De største udrejsedage forventes at være fredag den 12. og lørdag den 13. februar. Det skyldes, at skiftedag på skidestinationerne som regel er om lørdagen. Og det betyder, at vinterglade danskere vil hoppe i bilerne allerede om fredagen i de sene eftermiddagstimer og tidlige aftenstimer. Derfor regner Vejdirektoratet med øget trafik særligt i sydgående retning på Køge Bugt Motorvejen, Sydmotorvejen samt på Sønderjyske Motorvej. De samme veje vil også opleve mere trafik end sædvanligt dagen efter - om lørdagen fra morgenstunden.

De største hjemmerejsedage bliver lørdag den 20. og søndag den 21. februar. Det er de samme vejstrækninger, der vil opleve øget trængsel – bare i nordgående retning.

I og med at alle kommuner på Fyn har valgt at lægge deres skolevinterferie i uge 7, kan det på de nævnte rejsedage også give øget trafik på den Fynske Motorvej og over Storbælt og Lillebælt.

Derudover bør bilisterne regne med en længere køretur, hvis de skal passere Vallensbækgrenen, som er en del af Motorring 4, i weekenderne i uge 6-8. Her vil der kun være én farbar vejbane i sydgående retning og en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. De indskrænkede køremuligheder skyldes Banedanmarks svejsearbejde på den nye jernbanebro over Vallensbækgrenen. På hverdage vil det til gengæld være muligt at køre med 80 km/t i alle tre spor på Motorring 4.

Vejret – den afgørende joker

Vejret i ind- og udlandet kan spille en afgørende rolle for rejsetiden i vinterferien. Sne- og isglatte veje vil som regel medføre langsommere kørsel og kødannelser på grund af fastkørte biler eller glatføreuheld.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063