23948sdkhjf

Frederikshavn får første danske LNG-anlæg

Produktionsanlæg opføres.

Frederikshavn får første danske LNG-produktion

Gas-anlæg opføres.

Bunker Holding gruppen, der er en af verdens førende bunkervirksomheder, går sammen med stærke danske samarbejdspartnere ind på markedet for grøn energi.

Med datterselskabet Unioil Supply A/S som den kommercielle arm har Bunker Holding etableret et samarbejde med stærke danske partnere inden for hver deres felt i processen omkring LNG. Parterne er allerede langt i planlægningen af et produktionsanlæg i Frederikshavn, som skal producere LNG til den maritime sektor i Danmark og Sverige.

Første danske anlæg

Skal man, som situationen er i dag, have leveret LNG i Danmark, er man nødsaget til at hente gassen fra en af de store LNG terminaler i udlandet. Med etableringen af produktionsanlægget i Frederikshavn udnyttes det veludviklede naturgasnet, vi har i Danmark, til at producere lokal LNG. Dermed sikres en hurtig, effektiv og sikker leverance af gas til kunderne.

Placeringen i Frederikshavn er dog heller ikke tilfældigt udvalgt. Frederikshavn Havn, som ledes af en nytænkende havneledelse, har allerede igangsat flere, spændende og innovative projekter. Ca. 100.000 skibe passerer hvert år strædet ved Skagen i enten syd- eller nordgående retning, og Frederikshavn er dermed den mest optimale geografiske placering for det nye LNG samarbejde. 

Produktionsanlægget leveres af den danske virksomhed Kosan Crisplant A/S, der er verdensledende leverandør af udstyr til infrastruktur og anlæg i forbindelse med produktion og håndtering af gas.

Øger trafikken

Projektet vil øge trafikken i Frederikshavn Havn og vil samtidig skabe lokale arbejdspladser i såvel bygge- og driftsfasen.

Et af de rederier, som allerede har investeret i LNG drevne skibe, er Terntank Rederi A/S med hovedsæde i Skagen. Direktør Jens P. Buchhave udtaler:

-Terntank ser meget positivt på dette initiativ i Frederikshavn Havn. Vi har længe efterlyst, at nogle af de store bunkerleverandører har taget initiativ til at tilbyde LNG, og dette nye set-up passer perfekt med vores strategi, hvor vi allerede nu har 4 skibe i ordre, som skal sejle på LNG.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078