Uni-way køber Starfragt
Det Aalborg-baserede speditionsfirma Uni-way A/S har overtaget aktiviteterne i Starfragt A/S, der er hjemmehørende i Egå nord for Aarhus.
De to selskaber har været samarbejdspartnere i flere år, men 1. februar blev Starfragt, der blev stiftet i 1981, altså officielt af en del af Uni-way.
Starfragt-indehaver, Karl Berg, har valgt at stoppe i virksomheden, mens selskabets to medarbejdere, Jens Schmidt Lassen og Thomas N. Rasmussen, fremover vil betjene Starfragts kunder fra Uni-ways kontor i Aalborg.
Ifølge Uni-way-direktør Claus Madsen kan overtagelsen af Starfragt bidrage til at styrke Uni-ways tilstedeværelse i Skandinavien:
- Uni-way kører i hele Europa. Vi opererer med 70 egne trailere og tilbyder daglige forbindelser mellem Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Vi er især stærke på Sverige, hvor Starfragt de senere år har specialiseret sig i Norge. Derfor er det attraktivt for os at overtage Starfragts aktiviteter, og vi styrker hermed vores position på det skandinaviske marked, siger Claus Madsen.
Uni-way A/S beskæftiger 22 medarbejdere.