23948sdkhjf

Brand på Fredericia Havn

Eksplosionsfare overstået.

Siden i går aftes har der været brand i nogle tanke med palmeolie på havnen i Fredericia.

Flere end 200 personer blev af samme årsag evakueret, men de kan nu vende tilbage til deres boliger, da Sydøstjyllands Politi her til formiddag oplyste, at der ikke længere er eksplosionsfare.

Dog er der fortsat udfordringer med infrastrukturen. Togene til og fra Fredericia har indtil i dag kørt uregelmæssigt, men DSB oplyser over for Ritzau, at togtrafikken vil være normaliseret torsdag formiddag kl. 10.

Derudover kan der, ifølge dr.dk, stadig være problemer med trafikken i den sydlige del af Fredericia, da branden endnu ikke er slukket. Ligeledes vil der være risiko for kødannelser på E20-motorvejen.

Verner Pedersen fra Sydøstjyllands Politi fortæller om branden til dr.dk:

- Man skal naturligvis ikke opholde sig i røgfanen, hvis man er på de kanter. Men ellers kan man vende tilbage til normalen i området, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062