Ny Scania-salgskonsulent til Sjælland
Jes Cramer-Petersen startede d. 1. februar 2016 som salgskonsulent hos Scania i Ishøj, hvorfra han vil dække salget af nye og brugte Scania-lastbiler og dertil hørende serviceydelser til vognmænd på Sjælland.
Jes (41 år) har en alsidig baggrund inden for kranbranchen. I flere år år var han kranfører, herefter kørte han kran- og specialtransport. De seneste 5 år har han været bag skrivebordet, senest som afdelingsleder, i et internationalt kranfirma.
- Min største force er, at jeg har været på alle sider af skrivebordet og kender til de udfordringer, vognmænd og transportindkøbere møder i hverdagen. Og så har jeg en stor viden om de nyeste og mest effektive materialer inden for kran- og specialtransport, fortæller Jes Cramer-Petersen.
Privat er Jes gift og har to børn. Han er bosiddende i Bjæverskov på Midtsjælland.