23948sdkhjf

Vognmænd dømt for svindel

Ubetingede domme på Fyn.

To fynske vognmænd er netop idømt fængsel for snyd og svindel med affald på Odense Renovation Miljøcenter Nord.

Også to tidligere ansatte ved Odense Renovation og indehaveren af et nedrivningsfirma blev idømt fængsel for systematisk at have svindlet med indvejning af miljøaffald.

Svindelnummeret stod på i perioden 2007-2011, hvor de fem mænd ifølge anklageren svindlede sig til i alt 6.013.937 kr.

Af disse penge havnede godt 4,7 mio. kr. i vognmændenes lommer.

Svindelnummeret foregik ved, at affald først blev korrekt registreret i Miljøcenterets elektroniske system, hvorefter de to ansatte ændrede både affaldstype og vægt og foretog modposteringer, så vognmændene og ejeren af nedbrydningsfirmaet blev afkrævet langt mindre i afgifter.

Vognmand Lasse Johannes Erik Sørensen blev idømt 18 måneders fængsel, heraf to måneder ubetinget.

Det samme blev ejeren af nedrivningsfirmaet.

Vognmand Michael Vestergaard Larsen blev idømt 18 måneders betinget fængsel.

Den største straf fik de to tidligere ansatte ved Odense Renovation. Her fik den ene tre års fængsel, mens den anden blev idømt ét år og ni måneder. I begge tilfælde ubetinget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068