23948sdkhjf

FedEx-terminal åbnet i CPH

Pakke-knudepunkt i Norden.

Amerikanske FedEx Express åbnede i går torsdag selskabets nye, store fragtterminal i Københavns Lufthavn.

Terminalen har været i støbeskeen i et år og skal fungere som knudepunkt for ind- og udgående fragt til Danmark, Finland, Norge og Sverige.

FedEx Express har øget mængden af fragt mellem de nordiske lande og resten af Europa med over 24 procent mellem juni 2014 og maj 2015 sammenlignet med de foregående 12 måneder, og øget antallet af forsendelser fra Norden til Nordamerika med 22 procent i samme periode.

Derfor er den nye fragtterminal en del af selskabets vækststrategi for hele Europa, fortæller David Canavan, der er senior vice president for operationer i FedEx Express Europe:

- Med den nye nordiske terminal kommer vores nordiske kunder endnu tættere på resten af verden. Ved at samle vores kurerydelser, toldbehandling, sortering og fly på ét enkelt sted kan vi forbedre driften yderligere i Norden. Københavns Lufthavn er en ideel placering for den nye terminal på grund af lufthavnens stærke infrastruktur inden for fragttransport og geografiske nærhed til Sverige. Terminalen er en uhyre vigtig del af vores vækststrategi i Europa, hvor vi har udvidet med mere end 100 nye stationer siden 2011, siger David Canavan i en skriftlig meddelelse.

Den nye terminal er på 8.000 kvadratmeter og kan sortere 3.300 pakker i timen, 18 FedEx Express-fly og 170 lastbiler om ugen. 120 medarbejdere er beskæftiget i terminalen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062