ITD har kurser klar
Det kan være svært at finde tid til at hive en medarbejder ud af driften i en eller flere dage, men det er næsten altid en god forretning for virksomhederne i den sidste ende.
- Veluddannede medarbejdere er vejen frem, da de bliver skarpe på procedurer og regler samt generelt vender tilbage med input fra verden omkring dem, forklarer chef for ITD Uddannelse Jo Madsen, der uddyber, at den nyvundne værdi ikke altid kortsigtet kan måles i kroner og ører, men i smarte procedurer og kreative idéer på lang sigt.
Kurser til enhver
ITD har netop udsendt et kursuskatalg, der indeholder gå hjem-møder, kurser og kompetencegivende uddannelser, og dermed er der lidt til enhver transportfaglig smag.
Samtidig er der lagt op til, at der er forskellige tidspunkter for arrangementerne, så det for alle ansatte er muligt at finde et kursus, der passer ind i kalenderen.
Ud over de allerede planlagte kurser skruer ITD nu op for de virksomhedstilpassede kurser:
- Vi skaber indholdet på disse kurser i samarbejde med den enkelte virksomhed, og vi finder et tidspunkt, hvor det passer bedst muligt, forklarer Jo Madsen. Den form for kurser sparer en masse transporttid, og kurserne er mere nære og relevante for deltagerne, da eksemplerne bygger på egne virksomheder.
ITD tilbyder de målrettede kurser inden for alle felter af rådgivning og er derfor ikke begrænset til de kurser, der er i kursuskatalogerne.