Ny Cargolux-direktør i Norden
Det luxembourgske luftfragtselskab Cargolux har ansat Gerard ter Bruggen som ny regional direktør for Vest- og Nordeuropa, der dækker Benelux-landene, Storbritannien, Skandinavien og de baltiske lande.
Gerard ter Bruggen har 35 års erfaring med luftfragt. Han kommer senest fra en stilling som cargochef for Nord- og Vesteuropa hos Qatar Airways, men har tidligere også arbejdet hos selskaber som Martinair, Pan American World Airways, Dragonair Cargo og Cargo B Airlines.
Niek van der Weide, vicepræsident for salg og marketing hos Cargolux:
- Vi er glade for at have Gerard med på holdet som regional direktør. Hans omfattende erfaring og fremragende kontakt med de store kunder er en vigtig faktor, og vil helt sikkert hjælpe Cargolux med yderligere at vokse og styrke forholdet til kunderne, siger Niek van der Weide.
Gerard ter Bruggen tiltrådte den nye stilling ved årsskiftet og får arbejdsplads i Amsterdam.