Fem weekender med ét spor og 50 km/t.
De kommende weekender vil der kun være én farbar vejbane (nødsporet) på Vallensbækgrenen (Motorring 4) i sydgående retning og en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.
Banedanmark skal udføre svejsearbejde på den nye jernbanebro over Vallensbækgrenen.
Jernbanebroen er en del af den nye højhastighedsjernbane mellem København og Ringsted.
Arbejdet starter den førstkommende weekend fra fredag den 29. jan. kl. 20.00 til mandag morgen den 1. februar kl. 05.00 og fortsætter i de følgende weekender i ugerne 5,6,7 og 8 i samme tidsrum. Bemærk venligst at arbejdet også pågår i weekenderne i forbindelse med vinterferien.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det nødvendigt at lede trafikken udenom arbejdsområdet, da svejsearbejdet foregår ind over flere vejbaner.
Svejsearbejderne udføres kun i weekender. På hverdage er det igen muligt at køre med 80 km/t i alle tre spor på Motorring 4.