Leasing er en del af fremtidens logistikløsning
Markedet for leasing er i vækst og er steget med 20 procent i 2015. Der forventes en fortsat stigning i 2016. Hos SG Finans ser man fortsat et uopdyrket potentiale, som betyder at væksten i brugen af leasing også er at genfinde inden for transport- og logistikbranchen.
Konkurrencen blandt virksomhederne har aldrig været større. Inden for transport- og logistikbranchen handler det således om at være effektiv og efterleve tanker om en slank og smidig organisation, så det hele tiden er muligt at udnytte materiellet bedst muligt, og dermed optimere ressourcerne. Hos en af Danmarks førende udbydere af leasing-løsninger SG Finans, kan man nikke genkende til denne udvikling.
- Vi ser en klar tendens til, at flere virksomheder samarbejder med et eller to større leasingselskaber. De tider hvor virksomhederne shoppede rundt efter den billigste rente på en finansiering er ovre. Det lave renteniveau vi har i øjeblikket kan simpelthen ikke retfærdiggøre dette, fortæller Head of Industrial Equipment & Transport hos SG Finans, Peter Englev.
SG Finans har igennem flere år udbudt leasingløsninger til virksomheder i transport- og logistikbranchen. Peter Englev fortæller, at man hos SG Finans via sit veludviklede leverandørprogram er i stand til at levere en næsten fuldt automatiseret kreditscoringsløsning til forhandlerne. Konkret betyder det, at de på få minutter er i stand til at tilbyde attraktive finansieringsløsninger, samtidig med, at de fremviser det materiel, som skal finansieres.
Leasing-løsninger til små og store
Hos SG Finans har man klaret sig godt igennem finanskrisen, og står i dag med et solidt fodfæste på det danske marked.
- Vi leverer leasing til både mindre og større virksomheder. Vi mener selv, at vi har en fornuftig kundesammensætning. Det betyder, at vi ikke har været nødt til at hensætte ekstra eller oplevet tab på f.eks. mindre virksomheder, siger Peter Englev og fortsætter:
- Der er ikke tvivl om, at transport- og logistikbranchen er et af de områder, som blev forholdsvis hårdt ramt, da finanskrisen holdt sit indtog. Men i takt med at branchens virksomheder igen oplever fremgang, er det også blevet nemmere for selv de mindre transportvirksomheder at få den nødvendige finansiering, bare de kan fremvise et fornuftigt regnskab.
Møder kundernes krav og behov
SG Finans tilbyder leasing af både lastvogne og internt transportmateriel, som f.eks. gaffeltrucks, og for begge områder gælder, at ønskerne til finansieringen har ændret sig efter finanskrisen.
- Hvis vi f.eks. kigger på gaffeltrucks og warehouse trucks har vi i tiden efter 2008 og 2009 oplevet et ønske om finansiering med mere fleksibilitet. Det betyder, at en større del af transport- og logistikvirksomhedernes flåde er finansieret kortvarig, så de med en relativ kort frist kan skære i omkostningerne, hvis en ny krisemelder sig. Dog er det sådan, at denne fleksibilitet normalt er forbundet med øgede finansieringsomkostninger,” fortæller Peter Englev.
Han er stolt over, at SG Finans med sit moderselskab i ryggen er i stand til at imødekommen kundernes behov og ønsker, både nu og i fremtiden.
- Vi har netop vundet tre priser i forbindelse med Leasing Life konferencen, som fandt sted i slutningen af 2015 i Ungarn. Jeg ser disse priser som et udtryk for, at vi som selskab formår at skabe finansieringsløsninger til små og mellemstore virksomheder, der matcher deres behov.
I øjeblikket er tendensen inden for transport- og logistikbranchen, at en stigende del at finansieringen flytter udenlands til mindre omkostningstunge lande.
- I forlængelse af denne "udflagning" kan vi hos SG Finans tilbyde finansiering af lastbiler i både Tyskland, Polen og Rumænien, når det vedrører Iveco trucks. Dette er muligt, fordi vi igennem mange år har opbygget et solidt og godt samarbejde med Iveco Capital, der står for finansieringen af Iveco trucks og varebiler her i Danmark, siger han.
Fremtiden kræver fleksibel finansiering
Peter Englev spår, at fremtidens finansiering af logistikløsninger tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for øget fleksibilitet og effektiv håndtering af maskiner og finansiering.
- Verden er i hastigt forandring, og ikke mindst de større virksomheder tænker mere globalt. Konkret betyder det, at der opstår flere finansieringsbehov, som går på tværs af landegrænser. Et behov som vi hos SG Finans kan imødekomme via vores netværk. Vores kunder kan derfor være sikre på, at vi også kan finansiere fremtidens logistikløsninger på globalt plan, siger han.
Fremover mener Peter Englev også, at maskinproducenterne og deres forhandlere vil opleve en stigende interesse for at få deres materiel finansieret i forbindelse med selve salgsprocessen.
- Som en afledt effekt af effektivitetsprocessen er situationen den, at mange virksomheder ønsker, hvad man kan kalde one-stop-shopping, dvs. at de kun skal henvende sig et sted, når det drejer sig om maskinparken. De ønsker ét sted hvor de kan få svar på alt lige fra forsikringsspørgsmål ved maskinskader, køb af reservedele til forlængelse af leasingperioden. Alt dette er vi i stand til at tilbyde i SG Finans, slutter Peter Englev.
--
Fakta om SG Finans
Dansk datterselskab af franske Societe Generale, der er en af Europas største finansvirksomheder. SG Finans har en markedsandel i Danmark på cirka 10 procent, og finansierer udelukkende leasingaftaler inden for hightech, transport og industri. SG Finans beskæftiger i dag 40 medarbejdere i Danmark.