23948sdkhjf

EU vil bremse menneskesmugling

Hårdere straffe er vejen frem.

EU Kommissionen er i kølvandet af den europæiske flygtningekrise på vej med et initiativ, som skal standse menneskesmugling gennem hårdere straffe. Kommissionens tiltag skal blandt andet hjælpe de brancher, som især er udsat for menneskesmugling.

Kommissionen arbejder på at udvikle en håndbog til at forebygge menneskesmugling, som bl.a. vil komme chauffører og transportoperatører til gode. Håndbogen skal identificere god praksis for sikkerhed og kontrol samt indeholde guidelines til myndigheder for, hvordan de tackler menneskesmugling.

ITD tilslutter sig Kommissionens arbejde, men ønsker at man tager mere hensyn til transportvirksomhederne og deres medarbejdere.

-Ingen chauffører eller virksomheder har interesse i at få blinde passagerer med om bord, da det ud over at være til fare for chaufføren også kan være forbundet med store omkostninger, hvis lasten beskadiges. Fælles EU procedurer kan skabe sikkerhed for den enkelte chauffør og transportvirksomheden. Derfor støtter ITD op om udviklingen af præventive procedurer og ønsker at sikre, at chauffører og virksomheder ikke bliver straffet, hvis blinde passagerer gemmer sig i lasten, siger Karen Roiy, europapolitisk chef i ITD.

Begrænset samarbejde

Koordineringen imellem medlemslandene har til nu været begrænset. Det har ført til, at de enkelte nationalstater har håndteret problemstillingen omkring menneskesmugling forskelligt. ITD mener derfor, at det afgørende er, at der findes en fælles europæisk tilgang.

Ifølge vejgodsorganisationen er det i sidste ende myndighedernes ansvar at gardere sig mod menneskesmugling. Man bør derfor ikke videresende ansvaret til chaufførerne og transportvirksomhederne.

- Vi mener ikke, at det er rimeligt, at chauffører som utilsigtet transporterer blinde passagerer over en grænse, bliver straffet med en bøde og virksomheden ligeså. Det er en myndighedsopgave i vores øjne at sikre vejgodstransporternes frie færdsel, siger Karen Roiy.

ITD vil dog arbejde for at bidrage til at udvikle sikkerhedsprocedurer, som kan hjælpe chaufførerne med at gennemgå bilerne og lasten for blinde passagerer. Desuden ser ITD et øget behov for flere sikre parkeringsområder for lastbiler ved transportcentre og –terminaler.

- Vi følger den nuværende situation på flygtningeområdet og er løbende i dialog med vores medlemmer for at få førstehåndsrapporter ved de europæiske grænseovergange, der gennemfører grænsekontroller. Afgørende for os, er, at vi finder et fælles europæisk ståsted i håndteringen af den nuværende situation, så vi hurtigst muligt kan reetablere det frie europæiske marked, siger Karen Roiy.

Arbejdet med EU Kommissionens retningslinjer forventes færdiggjort i 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078