23948sdkhjf

Speditører: Fremskridt hos SKAT

Told Wizard hjælper i dagligdagen.

SKAT har introduceret en ny digital løsning, der kan gøre livet lettere for speditører, kurerer og importører, der selv lavet fortoldninger. Den går under navnet ”Told Wizard”, og formanden for Fagudvalg TOLD under Danske Speditører, Allan Rishøj, er begejstret.

- Vi glæder os over hvert eneste fremskridt i SKATs arbejde med digitalisering, og denne Told Wizard er en rigtig god hjælp, når man skal indsende en fyldestgørende anmodning om en importrettelse, siger Allan Rishøj.

Testet sammen med erhvervslivet

Allan Rishøj fortæller, at SKAT igennem det sidste stykke tid har testet Told Wizard i tæt samarbejde med speditører og andre brancher. Testen er gennemført i efteråret til fuld tilfredshed i både SKAT og erhvervslivet, og derfor tøver Danske Speditører ikke et øjeblik med at give sin varmeste anbefaling.

Løsningen går i al sin enkelthed ud på, at man via Told Wizard bliver guidet igennem, hvad der skal udfyldes og hvad der skal sendes med af dokumentation for at indsende en fyldestgørende anmodning om en importrettelse.

Alt foregår via nettet, og Told Wizard afgiver selv en kvittering for anmodningen om rettelse. Det fører til en hurtigere behandling af de indsendte rettelser.

Formanden for Fagudvalg TOLD i Danske Speditører, Allan Rishøj, roser samtidig også et andet initiativ i SKAT. Det drejer sig om den nye ordning, der letter byrderne for virksomheder, der forsender varer i henhold til EU’s forsendelsesordning som ”godkendt afsender”.

- Vi starter året godt. For forsendelsesangivelser, der er frigivet i Transitsystemet (NCTS) fra den 1. januar 2016, fritages virksomhederne for at indsende forsendelsesangivelser, fordi SKAT nu har mulighed for selv at udsøge disse oplysninger i systemet. Jeg har fået at vide, at systemet kører på skinner og betyder meget mindre arbejde for speditørerne og sikkert også for SKAT. Det er bestemt et skridt i den rigtige retning, siger Allan Rishøj

- Vi kritiserer SKAT, når der er grund til det, og vi skal endelig også huske at rose dem, når de tager initiativer, der trækker i den rigtige retning. Det er nu sket på to områder inden for ganske kort tid, siger Allan Rishøj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062